Det skal du overveje, når du køber ny opvasker

Der er masser af grunde til at overveje at købe en opvaskemaskine. Du kan spare tid ved ikke længere at skulle vaske op i hånden samt forhindre, at der står et hav af beskidte tallerkener, gryder og pander på dit køkkenbord dag efter dag.

Med en opvaskemaskine bruger du også mindre vand, end hvis du altid vasker op under vandhanen. Men før du vælger at købe en opvaskemaskine, er der et par ting, du bør overveje.

Opvaskemaskinens størrelse

Vil den specifikke opvaskemaskine passe i målene i dit køkken? Det er vigtigt, at du måler pladsen til opvaskemaskinen, inden du køber. Tjek både højden, bredden og dybden. Dybden er lige så vigtige som de to andre mål, så du sikrer, at maskinen ikke stikker ud fra det pågældende område, når den er installeret.

Opvaskemaskinens kapacitet

En anden ting, du bør tjekke, er opvaskemaskinens kapacitet. Du kan få opvaskemaskiner med forskellige kapaciteter, hvorfor du skal vælge en model, der passer til dine behov. Hvor mange personer bor der i din husstand? Det kan hjælpe dig med at beslutte, om du har brug for en opvaskemaskine med plads til seks kuverter eller 12 kuverter.

Opvaskemaskinens energimærkning

Energimærkningen er ligeledes vigtig ved køb af en ny opvaskemaskine. På energimærkningen kan du nemlig se, hvor meget energi apparatet forbruger på et år. Hvis du ikke ønsker, at din elregning skal være alt for dyr, bør du købe en opvaskemaskine minimum med energimærkning A eller højere. Jo flere plusser du ser, jo bedre er det.

Kategori: Køkkenet
Udgivet: 29. september 2020

Sponsoreret