Vælg din brændeovn med omhu

Hvis du har besluttet dig for, at der skal være en brændeovn i din bolig, bør du vælge den med omhu. Er du allerede begyndt at kigge på brændeovne, har du nok fundet ud af, at der findes rigtig mange forskellige typer af brændeovne på markedet.

Det kan derfor være svært at tage den endelige beslutning i forhold til, hvilken brændeovn der er den bedste for dig. Det er nemlig meget individuelt, og så kommer det også an på din bolig. Læs med videre for at finde ud af, hvordan du får den rette brændeovn hjem til dig.

Hvor stor skal din brændeovn være?

Der er rigtig mange faktorer, som er med til at afgøre, hvor stor en brændeovn der er det bedste i lige præcis dit tilfælde. Først og fremmest skal du have styr på, om brændeovnen skal være et supplement til en anden form for opvarmning, eller om det skal være den primære varmekilde.

Dernæst skal du kigge på, hvor mange kvadratmeter brændeovnen skal være i stand til at opvarme. Her er det ligeledes vigtigt, at du tager hensyn til, hvor godt din bolig generelt er isoleret, samt hvor mange vinduer du har, og hvilke typer de er. Desuden skal du tænke på, om du har store åbne rum med trapper og lignende.

Vælg en miljøvenlig brændeovn

En anden ting, du bør være meget opmærksom på, er, at brændeovne udvikler røg. Denne røg indeholder flere sundhedsskadelige stoffer, som ydermere kan lugte. I Danmark er der en lovgivning i forhold til, at en brændeovn skal opfylde en lang række af krav. Det kan derfor være en fordel at vælge en brændeovn, der er miljøvenlig.

Kategori: Stuen
Udgivet: 1. oktober 2021

Sponsoreret