Mors Dag er dagen, hvor vi sender vores mor en ekstra kærlig tanke, tilbringer dagen med hende eller måske sender en lille gave. Men hvorfor fejrer vi egentlig Mors Dag?
Du har sikkert hørt folk brokke sig over, at vi har taget overdrevne amerikanske traditioner til os i Danmark som valentinsdag og halloween, men sandheden er faktisk, at Mors Dag også er en amerikansk tradition. Dagen blev skabt af en amerikansk mor, som var medarbejder i en gruppe kaldet “Mothers Day Work Club”. Gruppens arbejde bestod i at forbedre sanitære forhold og mindske dødeligheden for børn. Kvinden fik idéen om indføre en nationaldag, hvor alle mødres arbejde blev hyldet. Dog nåede det ikke at ske, før hendes død i 1906.
Kvindens datter havde til gengæld været meget stolt og glad for sin mors arbejde, og i 1909 sørgede hun for at få hendes mors idé om traditionen udbredt. Da der var nok mennesker, som havde taget traditionen til sig, blev den udråbt som national mærkedag i USA i 1914.
De fleste kunne se logikken i at hylde deres mor, som gjorde så meget for dem, og derfor har hele verden også taget traditionen til sig i dag. I 1929 blev dagen for alvor indført i Danmark, og i dag lever mærkedagen stadig i bedste velgående. Vi skal selvfølgelig huske at værdsætte vores mor hver dag, men særligt på Mors Dag er en buket blomster på sin plads. Din mor vil helt sikkert sætte pris på, at du viser, at du har husket hende.