Blandede Bolsjer – vol. 2

Blandede Bolsjer vol 2 - Scenoskop Festival 2016

-Til Døden os .. af Teater Tam
-Papirstop af Anjok
-Artist talk

I år er Scenoskop velsignet med hele 2 stk. blandede bolsjer. Blandede bolsjer dækker over et utal af muligheder. Det er en legeplads og et arbejdsredskab som publikum normalt ikke får indsigt i.

Det er her man, som scenekunstner, kan komme med den gode idé, et manuskript under udarbejdelse, en reading, en særligt problematisk scene der trænger til friske øjne, et stykke under udarbejdelse eller den lille lækkerbisken der blot savner lidt finish. Mulighederne er uendelige men fælles for dem er, at hver sekvens ikke må tage mere end 15 minutter. Efter endt visning åbnes der op for at publikum kan komme med spørgsmål, konstruktiv kritik, idéer og forslag. På den måde er publikum med til at sætte deres aftryk på processen og det endelige produkt.

Det er en meget anderledes og rå teateroplevelse, man bestemt ikke bør snyde sig selv for!

SCENE:
Uteater

VARIGHED:
50 min.

SPILLETIDER:
Fredag kl. 17.00 – 17.50 – Klik her for billet
Lørdag kl. 13.50 – 14.40 – Klik her for billet

PROGRAM:
-Til Døden os Forener af Teater Tam

-Papirstop af Anjok
-Artist talk

 

Til Døden os Forener – en del af blandede Bolsjer VOL. 2

Til døden os forener Scenoskop Festival 2016

Af: Teater Tam

Medvirkende: Theis Hass, Mathias Sauer
Musiker: Peter Østergaard
Dramatiker og Instruktør: Mathias Sauer

Et homoseksuelt vampyr-par lever deres udødelige tilværelse i nogenlunde fred og fordragelighed. Den ene har lige taget sig en lur, på sådan cirka 50 år, og kommer ud i stuen, bedst som den anden skal til at tænde for TV’et.

Det kommer der en masse vrøvl ud af, for det første – fordi en ny besøgende, Freddie, sidder i stuen og spiller guitar, for det andet – fordi de havde aftalt aldrig at se TV igen, grundet det lutter deprimerende indhold. For har verden overhovedet ændret sig til det bedre, på et halvt århundrede?

En humoristisk satire forestilling, om den moderne vampyrs problemer

 

Papirstop – en del af Blandede Bolsjer VOL. 2

Papirstop Scenoskop festival 2016

Af: Anjok

En Jyde og en københavner mødes på midten og danner teatergruppen Anjok og nu deres nye stykke “Papirstop”: To hvidt forskellige passionerede jakkesæt bliver sendt ud på en følelsesmæssig rutchebanetur, hvilket egentlig opstår ud af hvad det normale menneske vil kalde en ligegyldighed. Men på dette kontor spiller alt der går ud over jobbet en bekymrende stor rolle.